Hvad er retorik?

  

Retorik er formidlingens kunst, som bl.a. Aristoteles filosoferede en del over tilbage i 350 f.kr.  Retorik spænder i bredeste, postmoderne forstand fra den mundtlige formidling til den skriftlige, fra den grafiske til den animerede. Ja, enhver der har noget på hjerte og udtrykker sig er en retoriker, der gør brug af virkemidler og retorikkens værktøjer. Derfor er retorikkens værktøjer fx. relevante for akademikeren, der skal udtrykke sig i faglig sammenhæng, såvel som for det moderne menneske og den digitale formidler af tekster, billeder, animationer, computerspil, blogs m.m.  Se, her fik jeg kastet et par påstande, som iflg. retorikken fortjener en argumentation..

Er retorik relevant for den ITU studerende?

Den klassiske retorik brugte ordet Kairos for retorikerens overvejelse af kontekst kontra virkemidler. På kandidatniveau må man dog forvente, at den studerende efterhånden har tilegnet sig en vis fornemmelse for, hvad der forventes i en opgave, i en argumentation eller i en eksamenssituation – eller som et minimum er godt på vej! Det siger sig selv, at vredesudbrud, personudfald og karamelspisning ikke er ‘passende’ og acceptabel i en eksamenssituation. I denne kontekst tilstræbes objektivitet, ræssonement og argumentation, og en forståelse af at ’sandheden’ kun kan tilstræbes med en ydmyghed for, at en anden forsker finder en anden ’sandhed’ imorgen. Der tilstræbes altså nogle dyder og en selvbeherskelse i dette miljø, omend de tilegnes mere eller mindre implicit over tid. Som studerende kan man nok savne at få disse dyder penslet lidt mere ud.. Den mest konkretiserende formulering af disse dyder jeg kender til, kan findes i reglerne for “God videnskabelig praksis”:

“Videnskabelig uredelighed omfatter handlinger eller undladelser, som er kendetegnet ved:

1. at der i forskning sker forfalskning eller forvridning af det videnskabelige budskab eller grov vildledning om en persons indsats i forskningen, og
2. at den pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov forsømmelighed i forbindelse med forholdet.

God videnskabelig praksis fordrer endvidere overholdelse af god forskningsskik. Handlinger og undladelser, som strider mod god forskningsskik, vil bl.a. kunne være:

1. En forsømmelighed, der ikke kan betegnes som grov, men hvis konsekvenser for forskningen dog må vurderes som alvorlige.
2. En bevidst fordrejning af forskningens resultater eller vildledning om egne eller andres rolle i forskningen, selv om uretmæssighedens omfang og konsekvenser ikke i sig selv kan betegnes som graverende.
3. En adfærd, der ikke er i overensstemmelse med de vejledninger i god videnskabelig praksis på området, som måtte være udsendt fra officielle og/eller fagligt anerkendte organer (f.eks. vedrørende forsøgsprotokoller, databehandling, dokumentation, forfatterangivelse, privat finansieringsstøtte etc.).
4. En deltagelse i et videnskabeligt arbejde, hvor personlige eller økonomiske interesser i arbejdets forløb og resultater kan give grundlag for berettiget tvivl om den pågældendes uvildighed.

Kravet om god videnskabelig praksis er ikke et krav om “politisk korrekthed” eller et krav om tilbageholdenhed med faglig og saglig kritik af andres videnskabelige arbejder eller af gængse faglige antagelser.”

Udover dette link vil jeg desuden anbefale bogen “Den gode opgave” af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, som blev min bedste ven og bibel, da jeg skrev mit speciale! Her forklares meget eksplicit hvad der forventes i den akademiske opgave og hvilke klassiske fejl folk laver. Som de skriver i Den gode opgave: “den gode opgave er ét argument!”, hvilket i høj grad giver mening når man har haft faget retorik. Efter at have haft faget og læst om de klassiske definitioner og retorikkens historie, kan jeg nu se hvordan den moderne forskning, opgaveskrivning og akademiske regelsæt bygger videre på de grundsten Aristoteles m.fl. lagde for mere end 2000 år siden. Se, dét gør mig ydmyg og stolt af mit fag, og det giver mig en forståelse for min nutid, min kontekst og de krav der stilles.

Er det rimeligt at definere retorik i en bred, postmodernistisk forstand?

Retorik er i klassisk forstand forbundet med det talte og skrevne ord, og her indgår ordvalg, toneleje, kropssprog og mimik ligeledes i repertoiret af retoriske virkemidler. Derfor kan retorik også bruges i metaforisk forstand, hvor det studeres hvordan visuelle og auditive virkemidler (fx. i billeder og i film) kan forstærke ordet. George A. Kennedy (”A Hoot In The Dark”, side 2-3, 1992) argumenterer for, at retorik, i den mest generelle definition, er energien indlejret i kommunikation, og at retorisk energi ikke kun er forbeholdt sproget, men også er tilstede i fysisk handling, mimik, kropssprog og symboler. Man må her give ham ret, for hvis retorik kun var forbeholdt det talte og skrevne ord, ville man groft underkende rigdommen i døves tegnsprog og i al den nonverbale kommunikation mennesker er i stand til at frembringe. Prøv at overveje hvor meget handling og hvor mange følelser en tegnefilm kan frembringe hos dig uden brug af lyd eller tekst! Omvendt kan man så spørge hvor grænsen går for hvad retorik ikke er… En diskussion lidt på linje med “Hvad er kunst”. Her må man læse de forskellige teoretikeres argumentation og søge sit standpunkt. Vælger man imidlertid at inddrage alle spektre af kommunikation under paraplyen Retorik, er der rent faktisk værktøjer og en tankegang at finde i denne lære, som kan bruges i kreativt øjemed såvel som i analytisk.

Er retorik relevant for det moderne menneske?

Med ovennævnte argumentation i mente, er det ikke helt uvæsentligt at se på hvordan det moderne vestlige menneske kommunikerer i sin hverdag. Vores kommunikationsmønstre og sociale liv har ændret sig voldsomt fra det interpersonelle til det digitale rum. Hvor man førhen mødte hinanden og besøgte hinanden, “nøjes” vi nu i stigende grad med at sende en sms, ringe, maile, chatte, gå på nettet, se tv, spille computerspil, lave videokonferencer mv. Jeg vil ikke her bruge plads på at begræde denne udvikling (da det er et faktum), men i stedet påpege, at det også medfører et skift i selve kommunikationen. Hvor man førhen brugte tid på at “gøde jorden” og snakke om vejret, imens man aflæste den andens hensigter, har både det skrevne og talte sprog ændret sig – og ikke ubetinget til vores fordel. Hvor ofte oplever vi ikke at blive fuldstændigt misforstået i en e-mail, sms eller chat? Det er uhyre vanskeligt at aflæse andre og udtrykke sig gennem et medie, selv med brug af smiley’er. Det gør det ikke mindre kompliceret, at der er store forskelle på i hvor høj grad vi bruger disse kommunikative medier. Problematikken kaldes The Digtal Divide og omhandler ikke blot en generationskløft, men også en kløft imellem dem der kan og ikke kan, dem der vil og ikke vil. Vores referencer bliver forskelligartede såvel som vores adfærd, sprog og kultur. Med andre ord finder der en divergens sted, som stiller store krav til retorikken imellem moderne mennesker, udviklere, akademikere, dig og mig.